Non-profit organisation,

Center for Mental Sundhed

Mental sundhed.
Fagligt funderet. Menneskeligt forankret.

Vi arbejder for at styrke mental sundhed hos mennesker og organisationer gennem evidensbaserede metoder.Gennem praksisnære indsatser skaber vi rum for læring, refleksion og udvikling. Med afsæt i evidensbaserede metoder ønsker vi at bidrage til stærkere mental sundhed – både hos den enkelte og i de organisationer og fællesskaber, vi samarbejder med.


Vores indsatser

Vi omsætter viden til praksis og resultater

Organisationer

Vi udvikler skræddersyede forløb, workshops og længere udviklingsforløb, der styrker trivsel, forebygger stress og understøtter en bæredygtig arbejdskultur.


Individuelle forløb

For mennesker, der oplever stress eller ønsker at styrke deres mentale sundhed, tilbyder vi individuelle forløb og det certificerede 8-ugers Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR)-program.


Ugentlig online session

"Mentalt reset - Live"Gratis ugentlig online praksis, hvor alle kan træne nærvær, finde ro og skabe et mentalt pusterum på 20 minutter.Deltag gratis i Mental Reset – Live

Events

Ud over vores forløb inviterer vi løbende til samtaler, oplæg og arrangementer om mental sundhed. Vi bringer forskere, praktikere og organisationer sammen for at dele viden, skabe dialog og styrke samarbejdet på tværs af fagligheder.Aktuelle events:
Talks & aktiviteter - Aarhus Festuge


Har du brug for hjælp - eller ønsker du at samarbejde?

Uanset om du repræsenterer en organisation, søger støtte til din egen mentale sundhed eller ønsker at udforske et muligt samarbejde, er du meget velkommen til at kontakte os.Vi tager gerne en uforpligtende dialog om, hvordan vi bedst kan hjælpe.

Kontakt os:

Tilgang

Evidensbaserede metoder. Mennesket i centrum.

Hos Center for Mental Sundhed tror vi på, at mental sundhed styrkes bedst, når forskning omsættes til nærværende og meningsfuld praksis.Derfor bygger vores arbejde på metoder, som gennem årtier er blevet undersøgt i forskning, og som samtidig skaber plads til menneskers egne erfaringer, ressourcer og livssituation.Vi arbejder særligt med to tilgange:

Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR)
Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR) er et internationalt anerkendt 8-ugers program udviklet af professor Jon Kabat-Zinn ved University of Massachusetts Medical School.
Programmet er blandt de mest undersøgte mindfulness-baserede interventioner i verden og anvendes i dag på hospitaler, universiteter og sundhedsinstitutioner i mange lande. Forskningen peger blandt andet på positive effekter i forhold til stress, trivsel og psykisk velbefindende.Hos os anvendes MBSR både i individuelle forløb og som en del af indsatser i organisationer.

Naturbaserede metoder
Naturen kan være en aktiv medspiller i arbejdet med mental sundhed.
Vi arbejder med naturbaserede metoder inspireret af den voksende forskning i naturens betydning for menneskers trivsel og mentale sundhed. Gennem ophold, opmærksomhed og aktiviteter i naturen skabes rammer, der kan understøtte ro, refleksion og nærvær.


Vores forståelse af mental sundhed
Mental sundhed handler ikke blot om fraværet af stress eller psykisk sygdom. Det handler også om at kunne være til stede i sit eget liv, indgå i meningsfulde fællesskaber og håndtere de udfordringer, som livet og arbejdslivet bringer.
Vi arbejder ud fra WHO's definition af mental sundhed:
"Mental sundhed er en tilstand af psykisk trivsel, der gør det muligt for mennesker at håndtere livets udfordringer, udfolde deres evner, lære og arbejde godt samt bidrage til fællesskabet. Mental sundhed har både en værdi i sig selv og en afgørende betydning for vores liv og er en grundlæggende menneskeret."
Derfor arbejder vi med metoder, der styrker menneskers evne til at skabe ro, opmærksomhed og bæredygtige måder at være i verden på.


Har du lyst til at vide mere?

Hvis du er nysgerrig på vores tilgang eller ønsker at undersøge mulighederne for et samarbejde, er du altid velkommen til at kontakte os.

Om os

Evidensbaseret og mærkbart

Center for Mental Sundhed er en almennyttig non-profit organisation, der arbejder for at gøre evidensbaserede metoder tilgængelige for flere mennesker og organisationer.Vi ønsker at bygge bro mellem forskning og praksis, så viden om mental sundhed ikke kun bliver læst – men omsat til konkrete erfaringer, fællesskaber og handling.


Vores mission

Vi arbejder for et samfund med større mental sundhedDet gør vi ved at udvikle forløb, processer og koncepter, som styrker både den enkeltes og fællesskabets mentale sundhed.Vi ønsker at give mennesker konkrete redskaber til at tage vare på deres mentale sundhed gennem øget opmærksomhed, personligt lederskab og evidensbaserede metoder. Samtidig hjælper vi organisationer med at udvikle kulturer, hvor trivsel, nærvær og bæredygtigt arbejdsliv kan vokse.Når mennesker trives, mærkes det ikke kun hos den enkelte – men også i familier, arbejdsfællesskaber og de relationer, vi er en del af.


Vores vision

Vi ønsker at bidrage til et samfund, hvor flere mennesker oplever høj mental sundhed, og hvor den stigende mistrivsel erstattes af større trivsel, stærkere fællesskaber og mere bæredygtige arbejdsliv.


Sådan arbejder vi

EvidensbaseretVores arbejde bygger på metoder, der er udviklet og undersøgt gennem forskning. Vi omsætter anerkendt viden til praksis på en måde, der giver mening for de mennesker og organisationer, vi samarbejder med.MærkbartMental sundhed skal kunne opleves – ikke kun forstås. Derfor er vores forløb erfaringsbaserede og praksisnære. Vi lægger vægt på, at deltagerne går hjem med konkrete erfaringer, redskaber og vaner, som kan gøre en forskel i hverdagen.


Hvem står bag?

Center for Mental Sundhed er etableret af mennesker med erfaring inden for ledelse, psykologi, mindfulness og organisationsudvikling og med et fælles ønske om at gøre mental sundhed mere tilgængelig.Vi samarbejder med forskere, undervisere, praktikere og organisationer, der deler ambitionen om at styrke mental sundhed gennem faglighed, nysgerrighed og samarbejde.


Samarbejd med os

Vi samarbejder med organisationer, kommuner, virksomheder, fonde og andre aktører, der ønsker at styrke den mentale sundhed.Har du en idé til et samarbejde, eller ønsker du at høre mere om vores arbejde, er du meget velkommen til at kontakte os.

NON Profit

Center for Mental Sundhed

Mental sundhed. Bygget på viden. Skabt i praksis.

Talks og aktiviteter

Program Aarhus Festuge 2026

Center for Mental Sundhed inviterer under Aarhus Festuge til en række gratis aktiviteter med fokus mental sundhed. - I et smukt telt lige ved vandet.


Sådan får du adgang til et af vores events under Aarhus Festugen:Der er 10 drop-in pladser, som blot gives ved fremmøde efter først til møde-princippet.
Der er 20 pladser, som kan reserveres på forhånd.
Vi åbner for reservation af pladser d. 17. august her på siden


Mandag 31. aug
Tema: Mental sundhed i ledelse

Mandag 07.00-07.30:

Aktivitet

Morgenmeditation (åndedrætsmeditation)
v/ Johanne Hyldgaard, stud.cand.psych
Giv dig selv en rolig start på dagen. Gennem en MBSR-inspireret meditation træner vi opmærksomhed, nærvær og evnen til at møde dagens udfordringer med større bevidsthed og overskud.Du behøver ikke tidligere erfaring med meditation eller at medbringe noget for at kunne deltage. Der er stole i teltet - såfremt du ønsker at sidde på jorden kan du evt. medbringe egen måtte eller pude.


Mandag 07.45-08.15:

Aktivitet

Morgenmeditation (kropsscanning)
v/ Johanne Hyldgaard, stud.cand.psych
Giv dig selv en rolig start på dagen. Gennem en MBSR-inspireret meditation træner vi opmærksomhed, nærvær og evnen til at møde dagens udfordringer med større bevidsthed og overskud.Du behøver ikke tidligere erfaring med meditation eller at medbringe noget for at kunne deltage. Der er stole i teltet - såfremt du ønsker at sidde på jorden kan du evt. medbringe egen måtte eller pude.


Mandag 16.30-17.30:

TALK

Talk: "Tør I? – når tillid er nøglen til trivsel i teamet"
m. Tobias Bartholdy, tidligere NK ved Slædepatruljen Sirius og ekspert i DR-programmet Slædepatruljen
Oplæg om sårbarhed og tillid i teams. Tobias udfordrer os til at se sårbarhed som en styrke – ikke en svaghed – og stiller det spørgsmål, de fleste ledere undgår: Tør vi give noget af os selv for at styrke teamet?Med afsæt i sin tid ved Slædepatruljen Sirius viser Tobias, hvordan ærlighed og åbenhed er fundamentet for stærke teams, og hvordan sårbarhed kan bane vejen til et tillidsfuldt samarbejde – hjemme såvel som professionelt.


Mandag 18.30-19.30:

TALK

Talk: "Trivsel er ikke et personalegode"
m. Morten Fogsgaard, erhvervspsykolog, ledelsesrådgiver og forfatter
I dette oplæg udfordrer erhvervspsykolog og forfatter Morten Fogsgaard de gængse forestillinger om trivsel og sætter fokus på ledelsens betydning for stærke arbejdsfællesskaber. Med afsæt i den nyeste forskning samt mange års erfaring med udvikling af ledere og organisationer viser han, hvordan trivsel opstår som en konsekvens af god ledelse, klare prioriteringer, meningsfulde fællesskaber og en organisering, der gør det muligt for mennesker at lykkes med kerneopgaven.Selvom ledelse er omdrejningspunktet, henvender oplægget sig ikke kun til ledere. Alle med interesse for psykologi, organisationer og samfund vil kunne hente inspiration og nye perspektiver på, hvordan vi skaber arbejdspladser, hvor både mennesker og kerneopgaven kan lykkes.


Mandag 20.00-21.00:

TALK

Talk: "Personligt lederskab - En nøgle til mental sundhed"
m. Marc Skjerning, ledelseskonsulent, cand.merc, kaospilot, søofficer
Et stærkt personligt lederskab er en af de vigtigste forudsætninger for at trives som leder. I dette oplæg viser Marc Skjerning, hvordan større bevidsthed om egne grænser, prioriteringer, tankemønstre og relationer kan styrke både den mentale sundhed og kvaliteten af dit lederskab. Du får konkrete perspektiver og enkle værktøjer til at navigere med større klarhed, overskud og balance – også når kravene er høje.


Tirsdag 1. sep

Tirsdag 07.00-07.30:

Aktivitet

Morgenmeditation (åndedrætsmeditation)
v/ Johanne Hyldgaard, stud.cand.psych
Giv dig selv en rolig start på dagen. Gennem en MBSR-inspireret meditation træner vi opmærksomhed, nærvær og evnen til at møde dagens udfordringer med større bevidsthed og overskud.Du behøver ikke tidligere erfaring med meditation eller at medbringe noget for at kunne deltage. Der er stole i teltet - såfremt du ønsker at sidde på jorden kan du evt. medbringe egen måtte eller pude.


Tirsdag 07.45-08.15:

Aktivitet

Morgenmeditation (kropsscanning)
v/ Marc Skjerning, ledelseskonsulent, cand.merc, kaospilot, søofficer
Giv dig selv en rolig start på dagen. Gennem en MBSR-inspireret meditation træner vi opmærksomhed, nærvær og evnen til at møde dagens udfordringer med større bevidsthed og overskud.Du behøver ikke tidligere erfaring med meditation eller at medbringe noget for at kunne deltage. Der er stole i teltet - såfremt du ønsker at sidde på jorden kan du evt. medbringe egen måtte eller pude.


Tirsdag 16.30-17.30:

TALK

Talk: "Naturens betydning for mental sundhed (folkesundhed)"
m. Simon Høegmark, foredragsholder, forsker, forfatter og naturterapeut.
Hvad sker der med vores mentale sundhed, når vi mister forbindelsen til naturen? Simon Høegmark er ph.d. i naturpsykologi, forsker, forfatter og medstifter af ViNatur – og kendt fra DR1-serien 6 dage til Zen. Gennem mange år har han forsket i og arbejdet med naturens betydning for menneskets krop, psyke og trivsel.I oplægget tager Simon os med ind i den nyeste viden om naturens betydning for vores mentale sundhed og undersøger, hvordan vores relation til naturen kan spille en langt større rolle i arbejdet for en mentalt sundere befolkning.


Tirsdag 18.30-19.30:

TALK

Talk: "Self-compassion - en evidensbaseret vej til mental sundhed"
m. Johanne Hyldgaard, stud.cand.psych
Self-compassion handler om at møde sig selv med venlighed frem for selvkritik – særligt når livet er svært. I dette oplæg introducerer Johanne den forskningsbaserede tilgang til self-compassion og viser, hvordan den kan styrke vores mentale sundhed og evne til at håndtere stress og modgang. Med konkrete eksempler og indsigter fra forskningen inviterer hun til et nyt perspektiv på, hvordan vi kan skabe større trivsel og leve med mere ro, balance og menneskelighed.


Tirsdag 20.00-21.00:

TALK

Talk: “Styrk din mentale sundhed i modgang”
m. Jonas Folmann, tidligere Jægersoldat
Ingen går gennem livet uden modgang – men vi kan lære at møde den med større styrke. Med afsæt i sine erfaringer fra Specialstyrkerne, en alvorlig skade i Afghanistan og mange års arbejde med Human Performance fortæller Jonas, hvordan modgang kan blive en kilde til udvikling frem for afmagt. Oplægget kobler personlige erfaringer med forskningsbaseret viden om mental robusthed og giver konkrete perspektiver på, hvordan vi kan styrke vores mentale sundhed, når livet udfordrer os.


Onsdag 2. sep
Tema: Unges mentale sundhed

Onsdag 07.00-07.30:

Aktivitet

Morgenmeditation (åndedrætsmeditation)
v/ Marc Skjerning, ledelseskonsulent, cand.merc, kaospilot, søofficer
Giv dig selv en rolig start på dagen. Gennem en MBSR-inspireret meditation træner vi opmærksomhed, nærvær og evnen til at møde dagens udfordringer med større bevidsthed og overskud.Du behøver ikke tidligere erfaring med meditation eller at medbringe noget for at kunne deltage. Der er stole i teltet - såfremt du ønsker at sidde på jorden kan du evt. medbringe egen måtte eller pude.

Onsdag 07.45-08.15:

Aktivitet

Morgenmeditation (kropsscanning)
v/ Marc Skjerning, ledelseskonsulent, cand.merc, kaospilot, søofficer
Giv dig selv en rolig start på dagen. Gennem en MBSR-inspireret meditation træner vi opmærksomhed, nærvær og evnen til at møde dagens udfordringer med større bevidsthed og overskud.Du behøver ikke tidligere erfaring med meditation eller at medbringe noget for at kunne deltage. Der er stole i teltet - såfremt du ønsker at sidde på jorden kan du evt. medbringe egen måtte eller pude.

Onsdag 16.30-17.30:

TALK

Talk: "Hvordan går det med de unges mentale sundhed?"
m. Anders Koefoed, cand.pæd., Ungefaglig Konsulent i Børns Vilkår
Hvordan oplever unge selv deres mentale sundhed – og hvilke udfordringer fylder i deres hverdag? I dette oplæg deler Anders Koefoed fra Børns Vilkår sine erfaringer fra den daglige kontakt med børn og unge gennem blandt andet BørneTelefonen og HØRT. Med afsæt i de unges egne fortællinger giver han et levende og nuanceret indblik i, hvordan det står til med unges mentale sundhed, og hvilke tendenser der kalder på vores opmærksomhed.

Onsdag 18.30-19.15:

TALK

Talk: "Kan AI hjælpe os, når livet er svært? – kunstig intelligens og unges mentale sundhed (unge)"
m. Malene Damholdt, professor i psykologi CAISA, Aarhus Universitet
Flere unge vender sig allerede mod kunstig intelligens med spørgsmål, de tidligere ville have stillet venner, familie eller en psykolog. Men kan AI faktisk hjælpe os, når livet er svært? I dette oplæg deler Malene Damholdt, professor i psykologi ved Aarhus Universitet og forsker ved CAISA, den nyeste viden om AI's betydning for unges mentale sundhed. Hun udfolder både de muligheder og udfordringer, teknologien bringer med sig, og inviterer til en vigtig samtale om fremtidens mentale sundhed.

Onsdag 20.00-20.45:

FOTO: Roar

SAMTALE

Samtale: "Fra bekymring til handling – hvad styrker unges mentale sundhed?"
m. Lene Tangaard, professor i psykologi, Aalborg Universitet og forfatter
Hvordan skaber vi de bedste betingelser for, at unge trives?I denne samtale møder Marc Skjerning professor Lene Tanggaard til en dialog om, hvad forskningen peger på som virksomme greb, når vi ønsker at styrke unges mentale sundhed. Sammen udforsker de betydningen af fællesskaber, mening, ansvar og dannelse – og hvordan vi som voksne, organisationer og samfund kan bidrage til en mere håbefuld udvikling.